Spicy Tomatsuppe

Så er vi for alvor gået ind i de koldere tider, og det betyder for mit vedkommende suppe tid. Jeg elsker suppe, altså lækre grøntsagssupper, ikke en klar suppe med kød- og melboller. Og igår stod den på en lækker spicy tomatsuppe, det var dejligt at varme sig på efter en cykeltur i regnen, og det bedste er at den passer sig selv, så snart man er færdig med at snitte sine grøntssager. Og giver du den lov at stå en hel dag og simre, får du et fuldstændig fantastisk resultat. Men bare rolig den smager også ganske fint hvis du ikke har hele dagen, til at lade den simre.

spicy tomatsuppe 1


Du skal bruge: (til 2 pers
.)

1 kg. tomater (Dine favoritter, jeg blander altid en masse forskellige)
2 chili’er
2 gulerødder
1 rødløg
1 skalotteløg
5 fed hvidløg
2 dl vand
2 tsk tomatpuré
salt og peber

Sådan gør du:

Skær tomater og løg i halve.
Fjern kerner fra chili’erne og snit dem.
Rens og riv gulerødderne.
Kom alle indgredinserne i en gryde, og lad det simre under låg, minumum 30 min.
Blend til en ensartet konsistens.
Server din suppe rygende varm, enten som den er eller med en klat cremefraiche.
Tilsæt evt. pasta, for mere fylde.

spicy tomatsuppe 2

Lad mig endelig høre hvad i synes om denne spicy tomatsuppe, hvis i begiver jer ud i den, enten i en kommentar her til, eller ved at tagge mig på instagram @sundmedsus

Husk at følge mig via Follow, for altid at at være først til at se de nye indlæg, følg mig på Facebook, hvor jeg også deler alle mine indlæg og følg med på Instagram, så i ikke går glip af noget, og får en bid af min hverdag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *