Mit 2017 og mål for 2018

Mit 2017 har været et fantastisk og begivenhedsrigt år.
Jeg fik uddannet mig som personlig træner, sagde mit job op i sommer, og startede ud med personlige forløb. Så 2 ud af de 4 drømme jeg gerne ville realisere i 2017 blev altså opnået.

At sige sit job op, uden egentlig at vide om der var nogen som ville booke sig ind hos mig, var enormt grænseoverskridende. Men jeg vidste også at det var det som skulle til, hvis jeg skulle det her. Så var det ligesom 100% det, jeg havde ikke tid til at ligge noget i det, når jeg havde en arbejdsuge på 60 timer. Er det gået helt ligeså godt som forventet? Nej faktisk ikke, men det er stadig noget af det bedste jeg har gjort for mig selv. Og jeg er sikker på at 2018 bliver mit år. Derudover var bød 2017 også på en ny lækker lejlighed, til J og jeg, og 2 nye familiemedlemmer, så alt i alt et fremragende 2017.

Så hvad skal der egentlig ske i 2018?
Jo ser du, jeg kunne vildt godt tænke mig at kunne leve af kostvejledning og personlig træning, en skønne dag. Og derfor er det så men også det der skal knokles videre på. Jeg har et mål om at bruge bloggen meget mere end jeg har gjort i år og så håber jeg også at jeg kan få lavet noget video materiale til jer.
Derudover har jeg et mål der hedder at jeg skal blive stærkere! Jeg vil stadig gerne komme i klub 100 når det gælder squat og dødløft, og kunne lave et par pullups, eller ihvertfald bare 1. Derfor skal der arbejdes meget mere med styrke progression i 2018. Der skal også løbes lidt mere i 2018, faktisk har jeg ikke været ude på en eneste løbetur i år, så det skal der helt sikkert mere af på programmet i 2018. Og når ja, så har jeg nok det største mål af dem alle, nemlig et vægttab på 15 kg. Bum nu er det sagt, og i skal selvfølgelig med på rejsen.

Jeg er sikker på 2018 bliver mit år! Og dit for den sags skyld. Ha et lækkert nytår, og pas på dig selv.

Husk at følge mig via Follow, for altid at at være først til at se de nye indlæg, følg mig på Facebook, hvor jeg også deler alle mine indlæg og følg med på Instagram, så i ikke går glip af noget, og får en bid af min hverdag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *